Posted by Kasper Jensen on marts 28, 2019 in Bag kulissen
Når man siger mime tænker de fleste på hvid ansigtsmaling, striber og hvide handsker.
Mime handler dog ikke bare om at beskrive usynlige objekter, fortælle historier og spille teater uden at bruge ord.
Det er heller ikke bare at stå stille som en statue og løfte et øjenbryn eller skifte position når folk går forbi. Jeg har hele mit voksne liv brændt for cirkus, og da jeg på et tidspunkt stødte på mimen vidste jeg straks, at netop her var skuespillets cirkus.
Skuespillets evne til at formidle i kombination med kroppens uanede muligheder for dygtiggørelse.
Jeg vil i de følgende afsnit prøve at forklare noget som ændrede mit liv, min selvforståelse og ikke mindst mit kunstneriske udtryk.
Mime, dans og bevægelse har allerede mange etiketter og jeg skal med det samme indrømme at jeg blander tingene sammen. Jeg skriver nok ikke noget nyt, men jeg skriver om noget jeg har lært fra mange og som har givet et erfaringsgrundlag, som jeg gerne vil dele med andre. Det handler om performance men også om en personlig rejse gennem kroppen.
Mime som jeg opfatter det, beskæftiger sig med kroppens bevægelsesmuligheder i sin bredeste form.
Det handler om at kontrollere sine bevægelser og om at blive bevidst om kroppens utallige muligheder.
Mime er i høj grad baseret på øvelser, hvor man bevæger
isolerede dele af kroppen, mens andre dele af kroppen holdes stille.
Altså en beherskelse baseret på præcise bevægelser og udelukkelse af ufrivillige bevægelser.
Mimeren søger at opnå en fuldstændig kropskontrol gennem øvelser, som kombinerer balance og koordination med timing og indlevelse. Mime kan være et vigtigt redskab for at opbygge karakterer og figurer. Bevægelserne kan også bruges til at fremhæve og tydeliggøre dagligdags bevægelser og tricks. Det handler ikke kun om hvad man gør, men præcis hvordan man gør det.
I min forståelse af mime spiller “Electric Boogie” en afgørende rolle, Electric boogie er en danseform, som særligt knytter sig til sig til Funk og Hip-Hop.
Electric Boogie (Poppin) er grundlæggende baseret på “bølger” gennem kroppen. I bølgerne bevæges enkeltdele af kroppen skiftevis, således at det visuelle indtryk af en bølge som glider gennem kroppen opstår.
Desuden benyttes også en del forskellige robotlignende bevægelser, samt “pops” dvs. lynhurtige muskelsammentrækninger.
Da Electric Boogie er en dans, er udtrykket oftest mere abstrakt end i mime, som ligger nærmere teater.
Men grænserne er utydelige, idet både dans og mime låner teknik fra hinanden. Danseformen har fra start taget et solidt afsæt i mime, men har siden hen taget nogle vigtige skridt frem og udviklet en lang række nye “moves” og stilarter.
Mange af de forskellige dansetrin og bevægelser kan fra en mimers synspunkt betragtes som øvelser, hvor de forskellige dele af kroppen spiller sammen efter sindrige systemer.
Men blot at kalde det øvelser er ikke fair, for det er netop her, dansen virkelig har bevist sin styrke.
Bevægelserne har nået en form for selvtilstrækkelighed, idet de i tydeligt samspil med musikken, med stor underholdningsværdi for publikum kan vises frem som serier af tricks og bevægelser.
På det punkt ligger netop denne danseform ofte tættere på de klassiske cirkus- og variete numre, end andre dansestile da dansen, med sit showprægede udtryk ofte har en meget stor publikumsappel.
Electric boogie er på linie med gøgl og mime også et fast element i gadeunderholdningen i de fleste storbyer, hvor den oftest ses i samspil med breakdancen, den akrobatiske dansestil fra samme periode.
Mime er kunsten at være bevidst om sin krops position og at kunne vælge sin næste bevægelse.
En masse af de forskellige øvelser fra mime kan vises frem til stor morskab og forundring for publikum, som kan relatere bevægelsen direkte til deres egen krop. De kan dog oftest ikke selv gøre den efter!
Mimerens bevægelser vil ofte fremstå som unaturlige, da de ofte er baseret på en logisk, geometrisk og mekanisk kropsforståelse.
Alligevel har det en meget bred appel, idet alle er fælles i kroppen, nogle har smidige fingre mens andre kan løfte et øjenbryn og bevæge ørene!
Mime er et krydderi som gør det fysiske teater utrolig spændende. Det er et altomspænende fag, som beskæftiger sig med alle vores bevægelser, det er gammelt som teatret selv og et grundlæggende element i den ældgamle historiefortælling. Mime indgår i dagligdags fagter og gestikuleren og er en del af vores naturlige sprog.
Grænserne mellem virkeligheden og fiktionen nedbrydes af mimeren som bevæger sig i vores fysiske rum, men som en film på et lærred uafhængig af de omkringliggende omgivelser.
Med mime kan man lave et hul i tiden ved at bevæge sig hurtigt eller langsomt, få det lette til at virke tungt og gøre det usynlige virkeligt.
Mime er illusionernes legeplads, hvis det virker ser det magisk ud, det appellerer til vores fantasi på en måde, som ikke bare får os til at forstå det usynlige, men virkelig se det!
Jeg bruger en stor del af elementerne fra mime, det tilfører min optræden og min karakter en tegnefilmsagtig kvalitet. Bevægelserne skaber en komisk dynamik og en sjov figur som fastholder mit publikum.
