Celebrity Cruises i Caribien

Posted by Kasper Jensen on juni 19, 2012 in Uncategorized

Så er jeg hjemme igen efter seks måneders krydstogt med Celebrity Cruises i Caribien.
 
Fra New York sejlede vi passagerer til de Caribiske øer og tilbage.
 
Ombord på skibet Silhouette arbejdede jeg som jonglør og mimer i et stort opsat show.
 
Selvom vi havde adgang til meget af den luxus som var at finde ombord var det stadig noget af en udfordring at være del af besætningen på et krydstogtsskib.

Turen bød på rigtig mange træningsdage.
Jeg har fået det hele kigget godt efter i sømmende.
Desuden har jeg brugt en del tid på at træne min ansigtsmimik efter faste principper.

Vi havde jo god tid ude på havet, så har også fået taget godt hul på harmonikaen.

I showet optrådte jeg med to egentlige numre,
et nummer med devilsticks og et med diabolos samt en kort åbningssekvens med en bold.

Desuden var jeg også på som bindeled i mellem de forskellige numre med forskellige komiske indslag og bevægelser.

Vi optrådte 4 cirkusartister med solo numre i showet
Ud over os optrådte 10 dansere hvoraf nogle også optrådte med forskellige cirkus numre.
Desuden havde vi 4 sangere som også tog del i koreografien.
Samt musikere på instrumenter.

Jeg havde stor succes på scenen og fik meget ros efter showet fra de mange publikummer.

Selvfølgelig fik vi også set lidt af verden undervejs.
 
Efter 5 måneder med cruises til caribien krydsede vi atlanten og sluttede turen af med to cruises i sydeuropa.
 
Det var rigtig spændende at prøve at være med i en international produktion og ser frem til mere arbejde i udlandet.
 
Det er nu også er helt rart at være hjemme igen med fast grund under fødderne :O)