Shanghai Busker Festival 2017 – “Outstanding Performance”

Posted by Kasper Jensen on november 10, 2017 in Blog

 
 

I Shanghai til endnu en omgang shows i forbindelse med Shanghai Busker Festival.

Denne gang havde jeg min smukke assistent med, og der var fint tjek på alle de mange pakkenelliker.

Shows foregik planmæssigt rundt i byen.

Jeg modtog desuden en en pris for
“Outstanding performance”

Det er jo dejligt at blive officielt anerkendt for sit arbejde og at alt den hårde træning og møjsommelige arbejde giver pote i den sidste ende.

Vores show var da også vældig populært blandt både børn og voksne.

Vi delte spots og optrådte på skift med en pige fra Colorado. Festivalen bød også på indslag fra lokale musikere og entertainere.

 
 
 

 
 
 
 


Der blev også tid til et besøg i Shanghai Zoo, en kæmpe parklignende zoo med virkeligt flotte anlæg og rigtig mange dyr.

Jeg fik købt endnu en stabel rustfrie skåle som har den helt rigtige lyd når de ramler på gulvet. bogoooing

Der blev også tid til endnu et besøg i Circus World, fantastisk som altid ;O)

 


Efter Shanghai besøgte vi en gammel ven i Taiwan.Vi forsøgte os med noget optræden men der var rigtigt mange om buddet, gågaderne var praktisk talt fulde af shows og småoptræden.

Storbyerne i Asien virker samtidigt endeløse med alle deres markeder, hvor nye eventyr venter lige rundt om det næste hjørne.