Posted by Kasper Jensen on oktober 18, 2020 in Blog
Det var noget af en sæson i år med sen start d.29 maj, samt restriktioner som følge af corona virus.
De første mange showdage blev brugt på virkelig små hyggeshows i lange baner uden frivillige og med massere af afspritning. Der var heldigvis nogle skoleklasser som fik en på opleveren.
I skoleferien kom der igen en del folk på Bakken og det lignede næsten sig selv igen, på trods af de mange ansigtsmasker og de mange ekstra hensyn der skulles tages for at undgå at folk stimlede sammen.
Jeg lavede mange mindre korte shows så folk ikke var nødt til se mig på samme tid.
Efterårsferien var noget kold og blæsende men vejret var faktisk rigtig flot og humøret på Bakken var højt.